Kennisbank

Hvordan Østrig oversætter den europæiske linje til national ret

Et europæisk direktiv er ikke lov, før et land beslutter det

Europæisk bæredygtighedslovgivning fungerer i form af direktiver. Et direktiv fastsætter et mål og en ramme, men bliver først forpligtende, når en medlemsstat omsætter det til national lovgivning. Østrig gør dette via egne lovgivningsprocesser, med egne departementer, egne konsultationsrunder og eget tempo. Mellem den europæiske tekst og den østrigske lov ligger der altså et oversættelsesarbejde, og i det oversættelsesarbejde bliver der truffet valg: om anvendelsesområde, om hvem der er ansvarlig for hvad, om hvordan tilsyn indrettes, og om hvilke overgangsregler der gælder.

Det er kernen i, hvorfor en europæisk regel kan se anderledes ud i Østrig end i selve direktivets tekst. Ikke fordi Østrig ignorerer reglen, men fordi den nationale gennemførelse nu engang er et selvstændigt dokument, med sin egen nummerering og sin egen tolkning af begreber, som i direktivet med vilje er ladt åbne.

Hvor afvigelsen typisk opstår

Der er nogle steder, hvor national gennemførelse strukturelt gør en forskel, selv når hensigten hos den europæiske lovgiver er den samme overalt.

• Hvem der præcis omfattes. Direktiver giver ofte plads til definitioner af størrelse, sektor eller koncernstruktur. Østrig kan udfylde dette rum anderledes end nabolandene, med den følge at en virksomhed med en sammenlignelig profil er omfattet af en forpligtelse i det ene land, men ikke i det andet.
• Hvem der fører tilsyn, og hvordan. Direktivet foreskriver tilsyn, men ikke hvilket organ der udfører det. Østrig kan tildele denne opgave til en eksisterende tilsynsmyndighed eller til en nyoprettet instans, med egne arbejdsmetoder og egne forventninger til fremlagt dokumentation.
• Overgangsfrister og trinvis indførelse. Direktiver giver ofte plads til en indfasningsperiode. Østrig kan lægge sin egen tidslinje hertil, som afviger fra, hvad der gælder som overgangsperiode i et andet land.
• Forholdet til gældende national ret. Østrig har egen lovgivning inden for selskabsret, årsregnskaber og ansvar. Nye europæiske forpligtelser indpasses i denne, og den indpasning kan skærpe, lette eller lade en eksisterende forpligtelse uændret.

Ingen af disse mekanismer er unikke for Østrig. Det samme mønster kan genkendes i den måde, hvorpå Tjekkiet afviger fra den europæiske linje, og i den måde, hvorpå Portugal oversætter den europæiske linje til egen lovgivning. Direktivet er det samme, den nationale udformning er det ikke.

Hvorfor dette ikke passer i en enkelt tjekliste

Resultatet er, at spørgsmålet "er min virksomhed omfattet af denne forpligtelse" aldrig kan besvares alene med den europæiske tekst. Der er altid brug for et andet lag: den nationale overbygning, der er lagt på det europæiske fundament. For Østrig betyder det, at den aktuelle lovtekst og de tilhørende gennemførelsesregler er den eneste pålidelige kilde til tærskler, frister og tilsynsdetaljer. Denne side beskriver den mekanisme, hvorved afvigelse opstår, ikke de aktuelle tal, for de ændrer sig og ligger desuden ikke fast, før den nationale lovgivning er afsluttet eller ændret.

Dette mønster af nationale overbygninger kan også genkendes tydeligt, hvis De sammenligner det med et land, hvor det europæiske fundament er det samme, men den nationale udformning er grundigt dokumenteret, som det ses i hvilke nationale overbygninger der gælder i Tyskland og i hvilke nationale overbygninger der gælder i Frankrig. Den, der er aktiv i flere lande, skal derfor fastslå på ny for hvert land, hvor den nationale overbygning ligger, og ikke antage, at en forpligtelse, der er fastlagt i det ene land, automatisk gælder på samme måde i det andet land.

Hvad dette betyder for spørgsmålet om, hvad en virksomhed er omfattet af

For en bestyrelse, CFO, General Counsel eller intern revisor betyder dette, at det første spørgsmål ikke er "hvad siger det europæiske direktiv", men "hvad har Østrig gjort det til, og hvilken del af organisationen påvirker det konkret". Det afhænger blandt andet af sektor: den måde, hvorpå bæredygtighedsforpligtelser slår ned i for eksempel de ESG-regler, der gælder for byggeriet, er forskellig fra den måde, det udmønter sig i de ESG-regler, der gælder for installationsbranchen, og disse sektorforskelle kommer oven i de nationale forskelle. Compliance Check har til formål at trække disse to lag, europæisk og nationalt, ud fra hinanden pr. forpligtelse og tildele dem en ejer, med dokumentation og en kontrol, så en bestyrelse kan vise, at den har overblikket, i stedet for at skulle hævde det.

Værktøjet, der opbygger dette overblik, er under udvikling. Den, der allerede nu vil vide, hvordan det fungerer for egen situation, kan tilmelde sig ventelisten.

Det næste spørgsmål: hvad man kan gøre med det overblik

Så snart det er klart, hvilke forpligtelser der gælder, og hvem der er ansvarlig for dem, opstår et andet spørgsmål: hvor stor en del af det deraf følgende arbejde der kan automatiseres. Indsamling af rapportering, kontrol af dokumentation og føring af et kontrolregister er opgaver, der lader sig opdele godt. Arbejdsscanningen fra FTE TO AI beregner pr. opgave, hvor stor en del af dette arbejde AI kan overtage, så det bliver synligt, hvor der stadig er brug for menneskelige arbejdstimer, og hvor gentageligt arbejde kan tages ud af hænderne.