Byggeriet adskiller sig fra de fleste sektorer, fordi rapporteringspligten sjældent rammer en virksomhed alene. En entreprenør, underentreprenør eller leverandør af byggematerialer får ofte først ESG-spørgsmål fra en opdragsgiver eller hovedentreprenør, der selv er rapporteringspligtig, og først derefter fra egen lovgivning. Den, der arbejder for en stor bygherre, udvikler eller offentlig opdragsgiver, mærker derfor reglerne tidligere via en kontrakt eller udbudsbetingelse end via et brev fra en tilsynsmyndighed. Det forskyder spørgsmålet: det handler ikke kun om, hvorvidt virksomheden selv falder under rapporteringspligten, men også om hvad der bliver krævet for at kunne deltage et sted.
Derudover er byggeriet en sektor med en lang og fragmenteret kæde: materialer, underentreprenører, selvstændige, lejede maskiner, midlertidige samarbejdsformer. Hvert led kan falde under en anden ordning, eller under ingen egen pligt, men alligevel under informationskravet fra et led ovenover. Det gør overblikket vanskeligere end for en virksomhed med en lige linje fra produktion til kunde.
Der findes ikke én regel, der bestemmer "byggeriet". Der er flere lag, der kan gælde efter hinanden eller ved siden af hinanden:
Disse lag fungerer ikke uafhængigt af hinanden. En virksomhed, der ikke selv har nogen pligt, kan alligevel via en opdragsgiver eller europæisk moderselskab blive bedt om at levere tal, erklæringer eller dokumentation.
Den røde tråd i disse forpligtelser er, at nationale tilføjelser strukturelt bliver undervurderet. En virksomhed, der læser den europæiske tekst og konkluderer, at den ikke falder ind under den, overser ofte, at etableringslandet, eller det land hvor projektet foregår, har givet sin egen udformning af tærskler, frister eller supplerende krav. For en sektor, der udbyder internationalt, arbejder med udenlandske underentreprenører, eller er en del af en koncern med afdelinger i flere lande, er det ikke et teoretisk punkt. Spørgsmålet "falder byggeriet under ESG-regler" har derfor ikke ét svar, men afhænger af virksomhedsform, størrelse, position i kæden og det land, hvor der rapporteres eller udbydes. Det samme spørgsmål gør sig gældende i tilstødende sektorer: den, der vil se, hvordan det udspiller sig for leverandører og installatører, finder det i forklaringen om ESG-forpligtelser for installationsbranchen, og for virksomheder, der leverer materialer og produkter til byggeriet, findes den tilsvarende kædelogik hos ESG-forpligtelser for engroshandelen.
At vide, at en forpligtelse gælder, er ikke det samme som at kunne dokumentere, at en virksomhed overholder den. For en byggevirksomhed betyder det: for hver forpligtelse fastlægge, hvem der internt i organisationen er ejer, hvilken dokumentation der foreligger eller skal tilvejebringes, og hvilken kontrol der sikrer, at dokumentationen forbliver aktuel. Det er præcis, hvad Compliance Check på csrdcompliance.net er sat op til: ikke et andet regelsæt ved siden af loven, men det lag der kortlægger, hvilke forpligtelser der gælder for en konkret virksomhed, og som for hver forpligtelse tildeler en ejer, et bevisdokument og en kontrol. På den måde kan en bestyrelse, CFO, General Counsel eller intern revisor dokumentere, at organisationen er i control, uden at skulle stole på en antagelse om tærskler eller frister, der i mellemtiden kan være forældet. Den aktuelle lovtekst og den præcise nationale udformning forbliver kilden; denne side beskriver, hvad det afhænger af, ikke tallene selv.
Compliance Check er under opbygning. Den, der allerede nu vil vide, hvilke forpligtelser der er relevante for egen byggevirksomhed, og hvem der bør blive ejer af dem, kan tilmelde sig ventelisten og blive informeret, så snart værktøjet er tilgængeligt.
At etablere ejerskab, dokumentation og kontrol for hver forpligtelse er ikke kun en juridisk øvelse, det er også en mængde arbejde, der skal placeres et sted i organisationen. Hos virksomheder, der allerede leverer tilsvarende information til kvalitetssystemer eller udbud, viser en del af dette arbejde sig at ligne hinanden meget: indsamle data, ordne dokumenter, udfylde spørgeskemaer. Det er også grunden til, at dette spørgsmål sjældent står alene. Virksomheder inden for sundhedssektoren, fremstillingsindustrien eller transportsektoren, der overvejer Compliance Check, stiller ofte det samme opfølgende spørgsmål, som er udfoldet for ESG-forpligtelser i sundhedssektoren, ESG-forpligtelser i fremstillingsindustrien og ESG-forpligtelser i transportsektoren: hvem i organisationen skal udføre dette arbejde, og hvilken del af det kan software overtage. FTE TO AI tilbyder til dette formål en arbejdsscanning, der for hver opgave beregner, hvilken del af arbejdet der kan overtages af AI, så en byggevirksomhed ikke kun ved, hvilken forpligtelse der gælder, men også får et realistisk billede af den personalemæssige indsats, som overholdelse og dokumentation heraf strukturelt kommer til at koste.
Vraag maar welke verplichting op u van toepassing is, en waaraan u dat kunt aantonen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.