Reglerne for bæredygtighedsrapportering kommer fra Bruxelles, men Bruxelles udformer et direktiv, ikke en forordning. Et direktiv skal omsættes af hver medlemsstat til national lovgivning, og det er i den omsætningsproces, at forskellene opstår. Den europæiske tekst giver en ramme; det nationale parlament, den nationale tilsynsmyndighed og de nationale brancheorganisationer udfylder den ramme. For en virksomhed, der kun har læst det europæiske resumé, er det den første fælde: resuméet beskriver gennemsnittet, ikke resultatet i et specifikt land.
Ved omsætningen til Polens nationale lovgivning er der nogle mekanismer, der strukturelt er sårbare. For det første selve omsætningstempoet: medlemsstaterne skal ikke alle være færdige på samme dato, og forsinkelser i den nationale lovgivningsprocedure ændrer, hvornår en forpligtelse rent faktisk bliver retskraftig, uafhængigt af den europæiske deadline. For det andet udpegelsen af tilsynsmyndigheden: hvilken national instans der fører tilsyn med overholdelsen, hvilke beføjelser den instans får, og hvordan den instans håndhæver, er et nationalt valg, der kan udfalde forskelligt fra land til land. For det tredje tilpasningen til eksisterende national ret: Polen havde allerede egne regler for årsrapportering, selskabsret og revision, og de nye europæiske forpligtelser bliver indpasset i disse. Denne indpasning kan gøre forpligtelser tungere, lettere eller placere dem på et andet niveau i organisationen end den europæiske tekst umiddelbart antyder.
En ofte forekommende antagelse er, at de kriterier, der afgør, om en virksomhed falder under forpligtelsen, anvendes identisk overalt i Europa. Det er ikke en selvfølge. Nationale lovgivere kan ved omsætningen træffe valg om, hvordan koncerner af virksomheder behandles, hvordan datterselskaber af udenlandske moderselskaber inddrages, og hvordan overgangsperioder udformes. De præcise tærskler og frister, der gælder i Polen, står i den polske omsætningslov og de tilhørende gennemførelsesregler; den tekst konsulterer De direkte, fordi lovændringer sker hurtigere, end noget resumé kan følge med til.
Den europæiske linje kræver assurance på bæredygtighedsrapporten, men hvem der må udføre denne assurance, og under hvilken standard, er igen en national udformning. I Polen bestemmer den nationale brancheorganisation for revisorer, sammen med lovgiver, hvilken kvalifikation der kræves, og hvilket niveau af sikkerhed der i første omgang forventes. Det er en detalje, der i praksis afgør, hvem en virksomhed skal engagere og hvornår, og det er en detalje, der ikke fastlægges i selve det europæiske direktiv.
Det er fristende at se national afvigelse som et oversættelsesproblem: samme regel, andet sprog. Det underdriver mekanismen. Hver medlemsstat omskriver direktivet ind i sit eget lovgivningssystem, med egne definitioner af virksomhedsformer, egne regnskabsår, egne sanktionsregimer og egen tilsynsstruktur. En virksomhed med afdelinger i flere lande kan derfor for det, der indholdsmæssigt ser ud som samme forpligtelse, have brug for en anden ejer, et andet bevis og en anden deadline i hvert land. Det ses også hos andre medlemsstater: hvordan Sverige har omsat det europæiske direktiv viser et andet omsætningstempo end Polen, den danske udformning af tilsyn og håndhævelse placerer ansvaret anderledes, og den irske tilpasning til eksisterende selskabsret viser, hvordan et eksisterende retssystem former de nye regler. Den, der er aktiv i flere af disse lande, kan ikke gå ud fra ét sæt regler.
For en ledelse, CFO, general counsel eller intern revisor, der skal kunne påvise, at organisationen har kontrol, er spørgsmålet ikke kun, hvilken europæisk forpligtelse der gælder. Spørgsmålet er, hvilken national udformning der gælder for hver enkelt enhed i koncernen, hvem inden for organisationen der er ansvarlig for beviset på, at den nationale udformning er efterlevet, og hvilken kontrol der påviser, at den proces er gentagelig, ikke enkeltstående. Det kræver et overblik pr. land og pr. enhed, med en ejer, beviset og den kontrol, der påviser, at beviset forbliver aktuelt, for hver forpligtelse. Det overblik afviger naturligvis fra, hvad der ville være nødvendigt ved den østrigske udformning af samme direktiv eller ved den tjekkiske tilgang til rapporteringsforpligtelser, og overblikket skal opdateres, så snart en af de nationale lovgivere ændrer sin egen tekst.
At udarbejde det overblik, pr. land, pr. enhed, pr. forpligtelse, er i vid udstrækning struktureret arbejde: at konsultere nationale kilder, identificere den korrekte tekst, koble ejeren i organisationen til forpligtelsen og bringe beviset i orden. En del af det arbejde kan understøttes med AI, en del kræver vurdering, der skal forblive hos en person. Arbejdsscanen fra FTE TO AI beregner for hver opgave, hvilken del af arbejdet der kan overtages af AI, og hvilken del der ikke kan, så det bliver klart, hvor tiden bruges på at søge information, og hvor den bruges på faktisk at vurdere den.
Compliance Check, der kobler en ejer, beviset og en kontrol til hver forpligtelse, er under opbygning. Den, der ønsker at bruge denne, så snart den er tilgængelig, kan tilmelde sig ventelisten. For den aktuelle polske lovtekst og tærskler forbliver den nationale kilde, eller en konsultation af en person, der følger den polske omsætning dagligt, udgangspunktet.
Vraag maar welke verplichting op u van toepassing is, en waaraan u dat kunt aantonen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.