Om en virksomhed har form af et aktieselskab, et anpartsselskab, en kooperativ, en fond eller en anden form, er ikke kun et juridisk-organisatorisk valg. Megen ESG-regulering knytter forpligtelser til selskabsformen, eller til kendetegn der hænger dermed sammen, såsom spørgsmålet om aktier er noteret på et reguleret marked, om der er tale om en koncernstruktur med et moder- og datterselskaber, om virksomheden har en regnskabspligt og under hvilket regime. En børsnoteret virksomhed bliver mødt af andre transparensforpligtelser end en ikke-noteret virksomhed af tilsvarende størrelse. En fond eller kooperativ kan falde helt uden for bestemte regelsæt, eller netop falde ind under dem, så snart den udfører en økonomisk aktivitet af en bestemt skala.
Selskabsformen fungerer altså ikke som en selvstændig udløser der i sig selv medfører en forpligtelse. Den fungerer som et filter der, i kombination med andre faktorer, bestemmer hvilket regime der finder anvendelse, og hvilken dokumentationsbyrde der hører dertil. Det gør dette kriterium svært at isolere: det skal altid ses sammen med andre kendetegn ved virksomheden.
En virksomheds selskabsform er ikke statisk. En fusion, en omdannelse fra anpartsselskab til aktieselskab, en børsnotering, en omstrukturering af en koncern, eller tilføjelsen af et moderselskab i et andet land kan hver for sig genåbne spørgsmålet om hvilke forpligtelser der gælder. Det samme gælder den omvendte bevægelse: en virksomhed der afnoteres fra børsen, eller en koncern der forenkles, kan derved komme til at falde uden for en forpligtelse der tidligere gjaldt.
Hvad der præcist ændrer sig ved en ændring af selskabsform, afhænger af den konkrete regel, de tærskelværdier der er indeholdt i den, og den måde hvorpå konsolidering på koncernniveau anvendes. De detaljer fremgår af reguleringen selv og af vejledningen dertil; denne side beskriver ikke hvilken tærskel eller hvilken frist der gælder i et konkret tilfælde, men peger på den mekanisme hvormed selskabsform hænger sammen med forpligtelser. Den der ønsker at vide hvad en ændring af selskabsform konkret betyder for egne forpligtelser, finder en udfoldet gennemgang af det scenarie på hvad der ændrer sig i Deres forpligtelser, hvis Deres selskabsform ændrer sig.
Selskabsform er en af de faktorer der sammen bestemmer hvilket regime en virksomhed falder under. Også det produkt eller den tjeneste en virksomhed tilbyder, spiller en rolle, som beskrevet på hvordan Deres produkt er med til at afgøre hvilke ESG-regler gælder, og de lande hvor en virksomhed er aktiv, udfoldet på hvordan de lande hvor De er aktiv, påvirker de gældende regler. Det sidste er navnlig relevant fordi nationale overimplementeringer af europæisk regulering strukturelt undervurderes: det samme europæiske direktiv kan være omsat forskelligt fra land til land med afvigende tærskelværdier, andre definitioner af hvad der tæller som moderselskab, eller et andet anvendelsestidspunkt. En selskabsform der i et land falder uden for en forpligtelse, kan i et andet land, under den samme europæiske grundregel, falde inden for anvendelsesområdet. Den der kun ser på den europæiske tekst og springer den nationale omsætning over, risikerer at overse en forpligtelse eller, omvendt, at antage en forpligtelse der ikke findes i egen jurisdiktion.
Derudover ændrer også den sektor hvor en virksomhed er aktiv, nogle gange udfaldet, som forklaret på hvad der ændrer sig i Deres forpligtelser, hvis Deres sektor ændrer sig. Selskabsform, produkt, land og sektor virker sammen; ingen af disse faktorer giver i sig selv et fuldstændigt svar.
At vide at en virksomheds selskabsform spiller en rolle i spørgsmålet om hvilke ESG-forpligtelser der gælder, er et første skridt. Det næste skridt er at kunne dokumentere at det spørgsmål er blevet gennemgået: hvem har fastlagt hvilket regime virksomheden falder under, på baggrund af hvilke kendetegn ved selskabsformen, og hvornår er det senest blevet revideret. En bestyrelse der ønsker at kunne påvise at den er i control, har ikke kun brug for en konklusion om hvilke forpligtelser der gælder, men også en ejer for hver forpligtelse, den dokumentation konklusionen bygger på, og en kontrol der fastslår at dette revideres periodisk. Det er hvad Compliance Check leverer: ikke et nyt regelsæt, men det lag der fastlægger hvem der er ansvarlig for hvad, og hvormed det gøres dokumenterbart.
Compliance Check er i øjeblikket under opbygning. Den der ønsker at bruge dette, så snart værktøjet er tilgængeligt, kan tilmelde sig ventelisten. Der findes endnu ikke et fungerende værktøj til at beregne forpligtelser på baggrund af selskabsform; denne side forklarer hvordan kriteriet fungerer, ikke hvad resultatet er for en konkret virksomhed.
Så snart det er klart hvilke ESG-forpligtelser der gælder på baggrund af selskabsform, produkt, land og sektor, opstår en konkret liste over opgaver: rapportering, journalføring, dokumentationsindsamling, kontroller og planlægning af revisioner. Disse opgaver tager tid, og ikke alt det arbejde skal nødvendigvis udføres på samme måde. Arbejdsscanningen fra FTE TO AI beregner for hver opgave hvor stor en del af arbejdet der kan overtages af AI, så det bliver klart hvor der frigøres kapacitet, og hvor menneskelig vurdering stadig er nødvendig.
Vraag maar welke verplichting op u van toepassing is, en waaraan u dat kunt aantonen.
Answers come from this site’s knowledge base. Not tailored advice, and not a scan of your company.